Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Vedhæng

dreamstime_xs_59609380 (1)

Det var en mørk og stormfuld nat.
Eller ret beset var det en grå og vindfyldt eftermiddag, det lyder bare ikke så effektfuldt.
Ud for Rigshospitalet i København, holdt jeg og mine kolleger i kø. Som oftest står man ude på gaden og sludrer i smågrupper, men hvis vejret ikke er til det, så sidder man enten alene i sin egen bil, eller hos en kollega og vender verdens gang.
Kombinationen af gråvejr, blæst og et opvarmet sæde, holdt mig i mit eget sæde. Jeg sad og læste de mange artikler og debatindlæg på Facebook om voldtægt, da højre bagdør blev åbnet og en kunde satte sig ind. Normalt kommer kunderne forfra, og man er derfor forberedt på dem. Men denne kunde kom bagfra, og jeg blev derfor en smule … forskrækket vil jeg nødigt indrømme, men i hvert fald overrasket.
”Undskyld jeg forstyrrer, men vil du køre mig til Hovedbanegården,” lød det på bredt amerikansk.
Jeg vendte mig mod passageren på bagsædet, og blev mødt af et smil fra en ung, sort kvinde, med briller dreadlocks.
”Naturligvis, jeg var bare så optaget af at læse, at jeg nærmest ikke bemærkede dig, før du sad i bilen,” svarede jeg.
”Tark,” kom svaret på den måde som kun amerikanere kan sige det, hvorefter hun spurgte, hvad det var jeg var så optaget af.
”Øh … det her kan komme til at lyde lidt ’creapy’, men jeg læser lidt forskellige artikler om voldtægt. Primært fordi, der i øjeblikket kører en anti-voldtægtskampagne, og fordi jeg ikke fatter den mindste smule af, hvad der får en fyr til at voldtage en kvinde, eller en anden mand, for den sags skyld,” svarede jeg, mens jeg prøvede at lure, om emnet var for langt ude til en kort samtale i en taxa.
Den tvivl affejede min kunde hurtigt.
”Hvad, har I voldtægter i Danmark? Det overasker mig meget. På det college, som jeg går på i USA, er hver fjerde pige blevet seksuelt forulempet, men jeg havde ikke forestillet mig, at det var tilfældet i Skandinavien,” lød det oprigtigt forbavset, og måske en smule vantro fra bagsædet.
Nu var det min tur til at blive overrasket. Hver fjerde er godt nok mange. Langt flere end jeg forestiller mig det i Danmark.”
”Hold da op (Eller i virkeligheden: Holy Crap), det er godt nok mange. Hvordan kan tallet være så stort, og hvad i alverden gør I ved det?”
”Jeg er ked af at sige, men vi gør ikke rigtigt noget. Primært fordi man har en forestilling, om det vil ødelægge mandens liv og karrieremuligheder.”
Jeg var stum. Sad hun og sagde, at det var synd for manden?
”Okay, det forstår jeg simpelthen ikke. Det lyder altså virkelig, virkelig bizart. Kan du ikke forklare mig det?” spurgte jeg
”Helt overordnet er det ikke ret mange anklager om voldtægt, som faktisk fører til noget. Ud over at det nemt kan stemple en pige som promiskuøs. Og det mest rædselsfulde er det der sker i ’det sorte samfund’. (Hun sagde The Black Community, men jeg ved ikke hvordan jeg skal oversætte det, uden at lyde nedladende. En bekendt, som selv er sort, kalder det Negerlauget)
Jeg måtte spørge ind:
”Så anklagen ender med at ramme anmelderen, og det er jo i sig selv slemt nok, men hvad sker der særligt i ’The Black Community’?
”Sorte i USA er jo stadig udsat for diskrimination, og derfor er der en generel idé om, at man i hvert fald ikke anklager hinanden, for så er man en stikker.”
Puha. Kvinder i USA, og særligt sorte kvinder åbenbart er altså i den grad fanget i et nærmest Kafkask Catch 22. Jeg tænkte, at jeg måtte prøve at distancere mig lidt.
”Nu ved jeg jo ikke, hvor længe du har været i Danmark, men hvordan opfatter du, at forholdene er her?” spurgte jeg.
”Jeg har været i Danmark i et halvt år, og skal være her i et halvt år mere. Jeg er ansat som trainee i Meget Stor Virksomhed, og synes vældig godt om at være her.”
Hmmm … det var jo egentlig ikke det jeg spurgte om, så jeg var nødt til at spørge mere direkte:
”Føler du dig så mere tryg i Danmark end i USA?”
”Ja, helt sikkert, men også som en fremmed. Det er ret tydeligt, at der ikke bor ret mange sorte mennesker i det her land.”
”Hvad mener du?”
”Forleden dag, var der en mand der stoppede op på gaden og stirrede på mig, på samme måde som et barn stirrer på en. Som om jeg var et dyr i zoo. Det har jeg altså ikke prøvet før. Ellers er der jo bare den almindelige seksuelle pågåenhed fra mænd, som jeg tror der er over hele verden.”
”Seksuel pågåenhed?”
”Ja, du ved: ’Hey baby, du er smuk, må jeg ikke få dit nummer, jeg er vild med din røv, vil du ikke med hjem til mig’. Den slags.”
Vi var fremme ved slutdestinationen, min kunde betalte, steg ud og forsvandt ind i mylderet.
Jeg sad tilbage og var så flov på mit køns vegne.
Tag ikke fejl. Jeg er pjattet med at flirte, og jeg elsker kvinder, særligt en af dem, som jeg endda bor sammen med.
Jeg har i lang tid været så træt af kvinder som bare stirrer tomt ud i luften, når man prøver at slå dem for et smil på en varm sommerdag.
Men tænk at skulle høre på sådan en gang, undskyld udtrykket, mundlort, som kvinder tilsyneladende udsættes for. Så ville jeg sikkert også bare stirre tomt ud i luften.
Så kære medmænd: Kan vi ikke alle sammen prøve at opføre os anstændigt?
Også overfor kvinderne – uanset hvordan de går klædt, og i øvrigt fører sig frem.
Brug din mund på mere fornuftige måder end til at være dumlummer, og brug det du har i bukserne med omtanke.
Kom nu – det er jo dig der bestemmer.
Eller er du bare et vedhæng til dit kønsorgan?

By | oktober 30th, 2015 | SHOW COMMENTS (4)

4 Responses

  1. Ina says

    Skøn betragtning af vores verden, set og hørt af et menneske, som dagligt møder nye unikke medmennesker 🙂

    • Peter Petersen says

      Hej Ina!

      Tak for din kommentar, og for at minde mig om, at det er dét jeg gør: Møder unikke mennesker 🙂

      Peter

  2. Bo Olsen says

    Jeg sidder også med en dårlig smag i munden på mit køns vegne.. (men “Negerlauget” var ved at få mig til at falde ned af stolen af grin) 🙂

    • Peter Petersen says

      Hej Bo!

      Tak for din kommentar – og ja, ‘negerlauget’ er et supermorsomt udtryk 🙂

      Peter