Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Svin!

svin

De tre yngre mænd sætter sig ind i bilen på en af de varme forårsdage. De er yngre som i starten af trediverne, men i vore dage er vi jo så velholdte, at alder næsten ikke giver mening, før man når udløbsdatoen. De er alle tre ulasteligt klædt i lette, mørkeblå sommerhabitter, og medbringer hver deres lille lædermappe. Alle tre lyshårede, energiske og opstemt talende om den kunde, de tilsyneladende lige har været til møde med. Det går godt for dem kan man høre, og både verdenen og den tilstundende weekend er strakt ud for deres fødder.
Vi gør et kort holdt ved hovedsædet for en større international virksomhed, og to af kunderne stiger ud, mens de ønsker god weekend til hinanden.
Den tilbageværende kunde beder om at blive kørt til lufthavnen, og vi sætter kursen videre ud mod Amager.
Da vi har kørt et stykke tid i tavshed, siger min kunde:
”Hvor lang tid tager det at køre til Kastrup? Jeg må tilstå, at jeg er kommet til at drikke en øl lige inden jeg satte mig ind i bilen, og nu skal jeg tisse rigtig meget.”
”Hmmm … det er fredag eftermiddag, så det tager måske en tyve minutters tid herfra.”
”Tror du vi kan finde et sted at stoppe, bare en busk eller et eller andet?”
Jeg overvejer om vi kommer forbi en tankstation på vejen, og det gør vi, men hvad nu hvis det er er kø?
”Vi arrangerer et pitstop, eller måske rettere et pisstop på vejen,” svarer jeg, og det gør vi så et øjeblik efter.
Min kunde springer ud ad døren, og om bag en busk, mens jeg finder håndvasken, i form af vådservietter, frem.
Den nu lettede mand modtager med stor glæde en vådserviet og sætter sig ind i bilen igen.
Kort efter er vi fremme i lufthavnen, hvor der afregnes som altid, og da tidspunktet er gunstigt, melder jeg mig ind lufthavnens taxikø.
Da jeg er kørt ind i depotet og standser bilen, vil jeg lige tjekke bilens standart, og åbner derfor døren til passagerafdelingen og hvad ser jeg?
En sammenkrøllet vådserviet på gulvet, forsøgt skubbet ind under forsædet.
Jeg blev ærlig talt pissesur.
En ting er, at han efterlod den, noget andet er, at han godt vidste, at det var tarveligt. Ellers havde han vel ikke prøvet at skjule den?
Svineriet i det offentlige tager til, og i den sammenhæng er taxaer også hårdt ramt.
Fra moderen, som åbenlyst gav sig til at klippe sit barns negle på bagsædet, over de fulde knægte som nærmest tømte deres chipspose ud på gulvet, og til visse af mine kolleger som smider cigaretskodder og brugte kaffekrus, hvor det passer dem.
Jeg er ikke hellig, og det sker også at jeg ikke rammer kurven.
Men jeg prøver, og det er vel det mindste man kan gøre.
For i relation til svineriet i det offentlige rum, er der ingen vej uden om:
Det starter med dig selv, og din beslutning om at være eller ikke være – et svin.

By | juni 9th, 2016 | SHOW COMMENTS (2)

2 Responses

  1. Svend true says

    Som talt af mit hjerte se blot min hjemby tre dageuden skraldopsamling i mmidtbyen og det lignede en krigszone! Mennesket er et dyr og dyr er åbenbart svin! Ps har prøvet brugte kanyler gemt i min taxa hvor langt ude er det

    • Peter Petersen says

      Hej Svend!

      Brugte kanyler? Det tager sgu alligevel prisen … BVADR!

      Peter