Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Skuffejern

Der foregår meget i hyrevognene om natten, og var jeg single og 25 år yngre …
Hun kom stavrende ud fra en af de mange barer i indre by. Forholdsvis høj, slank, lyshåret og omkring 40 år gammel. Rød, stramtsiddende nederdel, et stykke med sorte strømper var synligt mellem nederdelen og de lange sorte støvler. Forholdsvis nedringet lys bluse og en kort, sort jakke ud over. Et fint, smalt ansigt og en rød mund med de mange små rynker på overlæben, som røbede, at hun var ryger.
Det kunne man nu også lugte med det samme hun satte sig ind. Sammen med natteluften tog hun nemlig en odør af tobaksrøg og alkohol med sig ind på forsædet. Men også en svag duft af en parfume som jeg genkendte. Jeg husker ikke dens navn, men det er den samme som min hustru anvender, og det støder altid lidt sammen i mit hoved, når andre kvinder bærer ’hendes’ duft. Jeg sad en gang i en bus fordybet i en bog, og var milisekunder fra at læne mig kælent op af kvinden, som lige havde sat sig ved siden af mig, fordi hun duftede rigtigt.
”Godaften,” lød det fra kvinden med en lidt for høj stemme. Altså ikke som i lys eller skinger, men bare på den måde man lyder, når man kommer ud fra en klub hvor der er meget larm. Hun fokuserede på mig, eller prøvede, og efter et par sekunder lykkedes det, og hun gengældte mit smil.
”Hvor må jeg fragte dig hen?”
”Dejlig musik du hører, men kan vi ikke høre noget andet?” kom svaret, nu med et lidt mere dæmpet output.
”Lige hvad du har lyst til, men vil du ikke fortælle mig, hvor vi skal hen?” spurgte jeg.
”Lige hvad jeg har lyst til, lige hvad jeg har lyst til … hmmm … så skal du bare begynde at køre, så skal jeg nok dirigere dig,” sagde min kunde, mens hun rodede lidt i lommerne på den korte jakke, inden hun fortsatte:
”Det ER altså noget dejlig musik, du hører … men må jeg ikke spille noget for dig?”
Jeg rakte ud efter min telefon, som via bilens Bluetooth afspillede et gammelt album med JJ Cale.
”Hvis du kan finde ud af at betjene en Windowsphone, så giver du den bare gas på Spotify,” sagde jeg og rakte min Nokia over til højre.
”Jeg kan betjene hvem som helst,” sagde hun, mens hun kiggede direkte på mig og tog imod telefonen.
Hold da op, tænkte jeg, mens jeg prøvede at holde fokus på trafikken ud mod de ydre dele af Frederiksberg. Ikke at der er ret meget trafik sådan en nat i weekenden, men den der er, skal man til gengæld være særligt opmærksom på, som det hedder i køreprøvesprog. Ikke så meget bilerne, men de berusede mennesker på cykel eller gåben, som gør totalt uforudsigelige ting.
Min kunde havde alligevel lidt problemer med telefonen, og endte med at tabe den.
”Ihhh … se nu der,” sagde hun og begyndte at famle under sædet. For at kunne få venstre hånd længere ind under sædet, lænede hun sig over mod mig, og jeg var ret glad for den relativt brede og robuste midterkonsol i Mercedesen.
”Hvor er du, hvor er du … hov, jeg har allerede næsten hovedet i dit skød. Det var da hurtigt … nå, der var den. Altså telefonen,” fnisede hun.
Efter lidt hjælp med at få låst telefonen op igen, fandt hun sin musik på Spotify og hengav sig derefter til en art drømmende og siddende dans til et engelsksproget nummer fra en eller anden TV-serie, som jeg ikke kender.
Kort efter var vi fremme og jeg var glad for at turen ikke var længere.
Tag ikke fejl. Jeg holder meget af at flirte og gør det gerne. Men grænsen er fin, og det er hele tiden en balancegang på en tynd, tynd knivsæg.
Den berusede blondine betalte, steg ud af bilen og vaklede hen mod sin opgang.
Jeg overvejede en kort sekund at følge hende sikkert ind i opgangen, men forkastede tanken. Hjælpsomheden kunne misforstås
Mens jeg trillede de få kilometer tilbage mod indre by, tænkte jeg på et par af de ting tidligere kunder har sagt:
”Han sad bare og ragede på mig – det var herreklamt.”
”Det var sådan en ung perker, som ville med mig hjem.”
”En af mine veninder er blevet voldtaget i en taxa.”
Der er mange historier om seksuelt grænseoverskridende taxachauffører.
Nogle af dem er sikket endda sande. Og jeg har da også hørt enkelte af mine kolleger prale med erobringer, som er foregået i nattens løb.
Naturligvis altid med en villig partner, der er næppe mange som ville indrømme en voldtægt.
Men der er altså også kunder, som overskrider grænserne, og så er det chaufførens opgave at være den voksne og sige tak, men nej tak.
For det er jo det, der er det djævelske.
De fleste kan godt lide at blive flirtet med, eller når der bliver lagt op til lidt af hvert.
Den der har overtaget, fx bare ved at være ædru, skal være opmærksom på, at det stiller store krav til ens moralske habitus.
Ret skal være ret.
Havde jeg været 25 år yngre og single, så er det ikke sikkert at jeg ville have haft det på samme måde.

Husk at du kan downloade taxatanker som E-bog her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/taxatanker/

By | oktober 31st, 2014 | LEAVE A COMMENT