Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Så griner vi lidt nervøst sammen …

20160730_184357_001 (2)
Det var umiddelbart en af de klassiske hotelture på en almindelig hverdagsmorgen.
Oftest skal kunden til et eller andet tidligt møde i Københavnsområdet, og er derfor ankommet dagen før, eller også har gårsdagens aftaler trukket ud så længe, at han eller hun ikke har kunnet komme videre, og har måttet tage en overnatning i København.
I dette tilfælde kom min kunde ud fra Nyhavn 71, som vel er et af de bedre hoteller i indre by.
Jeg tippede ham til at være i midten af fyrrerne, han var velklædt uden at være businessmand-stylet, og havde kun en lille mappe med sig, da han satte sig ind i vognen.
”Anher Eckelandsvej i Lungby,” kom det på engelsk med en tydelig hollandsk accent, men hey, han prøvede, og når folk overhovedet gider prøve at sige noget på dansk, så kommer de altså langt i min verden.
”Jeg gætter på, at du gerne vil til DTU på Anker Egelundsvej,” sagde jeg med et smil.
”Akkurat,” kom svaret på engelsk med et lige så stort smil som mit eget, og han fortsatte:
”Tager det lang tid? I går tog det lang tid fra lufthavnen at komme derud.”
”Hmmm … svært at sige. For det første er der morgentrafikken, og for det andet, så er der et større konstruktionsarbejde lige heroppe på Sankt Annæ Plads, og det skal vi lige have klemt os forbi,” svarede jeg.
”Det er fint, jeg skal være der om 45 minutter.”
”Er du ingeniør?” spurgte jeg.
”Oprindeligt er jeg, og jeg har arbejdet med nogle af de klassiske ingeniørområder tidligere indenfor byggebranchen, og så har jeg arbejdet med udvikling af software i en årrække. Men de sidste 10 år har jeg arbejdet med vand og det er derfor jeg skal op på DTU.”
”Skal du undervise?”
”Nej, jeg skal deltage i en konference om, hvordan vi tackler konsekvenserne af klimaforandringerne, på en måde så vi inddrager alle parter i det på en frugtbar måde.”
”Okay, det lyder spændende. Jeg ved ikke så meget om det, men det forekommer mig at det private kun vil engagere sig i den slags, hvis de kan tjene penge.”
”Det er helt klart en af udfordringerne. Nogle private firmaer fokuserer udelukkende på den hurtige indtjening, og det bringer altså ikke noget godt med sig, når man snakker indsats mod konsekvenserne af klimaforandringer. Tidshorisonten er en helt anden. Men det hjælper mig meget, at jeg har arbejdet hele mit liv i den private sektor, og ikke bare kommer med erfaring som embedsmand.”
”Det kan jeg godt se, du har lige som nogle point på kontoen fra begyndelsen. Må jeg spørge dig om to ting:
For det første noterer jeg mig, at du taler om klimaforandringer som et faktum, og ikke som noget der er til diskussion, men er det ikke stadig en debat i fx USA? Og for det andet; hvad er din egen rolle?”
”I USA er det frygteligt. Man diskuterer, som du siger, stadig politisk, om klimaforandringer er reelle og det giver ganske enkelt ingen mening. Klimaforandringerne ER et faktum, og vi er nødt til at forholde os til konsekvenserne af dem. Man kan sagtens diskutere årsagerne, og det er vældig komplekst, men kan ikke diskutere faktuelle data. Og min rolle er, at få private og offentlige firmaer til at arbejde sammen og forstå de data vi allerede har. Det er den korte version.”
”Tak, det er jo både rædselsfuldt at høre, men også godt, fordi det tyder på, at der rent faktisk er en forandring på vej. Spørgsmålet er selvfølgelig om, forandringerne går i den rigtige retning. Hvad synes du?”
”Hvis briterne melder sig ud af EU, så er det virkelig et skridt i den helt forkerte retning. Vi har brug for at løse globale problemer som fx klimaudfordringerne i store globale netværk.”
”Men det kunne man vel også gøre uden EU-systemet?” indvendte jeg.
”Selvfølgelig, det bliver bare meget mere besværligt, og måske også mindre forpligtende, hvis alle aftaler skal indgås på afgrænsede områder. Jeg mener; forhandlinger, hvor man kan inddrage flest mulige aspekter, giver mere at handle med, og dermed bedre muligheder for at nå løsninger.”
”Hey mand – du skulle have været politiker,” grinede jeg.
”Ha ha, nej, det skulle jeg ikke. Det er er alt for beskidt håndværk til en mand som mig.”
Vi nærmede os Lyngby, og jeg vovede pelsen:
”Tjah … nu ved jeg jo ikke, hvad du tænker, men for mig at se, bevæger det meste af den vestlige verden sig i øjeblikket i en helt forkert retning. Jeg mener; mere og mere fokus på det nationale fremfor på det internationale, og man lader indenrigspolitiske dagsordner tegne udenrigspolitikken. Og tænk hvis Donald Trump …”
Her afbrød min passager mig med en kort, lidt nevøs latter:
”Nej, nej, nej, Donald Trump er en katastrofe, og amerikanerne kan umuligt vælge ham som præsident. Det kommer ikke til at ske.”
Jeg lo også en vantro latter og sagde:
”Din reaktion ligner stort set alle andre europæeres – eller i hvert fald dem, som jeg har mødt. Vi kan simpelthen ikke fatte, at de er ved at vælge en mand der ikke fremstår mentalt stabil.”
”Nej, problemet er bare, at lige om lidt er der ikke mere at grin ad.”
Jeg svingede vogn 0089 ind foran DTUs hovedindgang, slukkede motoren, og smækkede kundens kreditkort i terminalen.
”Tak for en hyggelig tur og en god samtale,” sagde min kunde, og jeg takkede samme vej tilbage.
Men det var jo også nemt for os begge to.
Vi sang begge to til koret, og der var ingen mislyde.
Kun en lille nervøs latter.

By | august 5th, 2016 | SHOW COMMENTS (2)

2 Responses

  1. Birte Oksen Møller says

    Interessant samtale! Men nu ER det så også dig der kører:)
    I går kørte jeg for første gang i mange år i taxa….MY GOD!! På den ca 20 minutters tur fik jeg HELE hans livshistorie, som – hvis sandheden skal frem – var alt andet end spændende….

    • Peter Petersen says

      Tak Birte!

      Du må køre noget mere i taxa.
      Det forøger mulighederne for en spændende tur 😉

      Peter