Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Mistillid

Hyrevognsbranchen er præget af en del mistillid.
Chauffører imellem: Han er sikkert ude på at stjæle min kunde
Overfor kunden: Han stikker sikkert af fra regningen
Overfor chaufføren: Han kører sikkert en omvej
Overfor politiet: De er KUN ude på at udskrive bøder
Overfor en selv: Åh nej, jeg valgte et forkert distrikt, så nu får de andre ALLE de gode ture.
Og derudover en lang række varianter af mistillid mellem chauffør og vognmand.
Heldigvis kan jeg næsten altid lægge det bag mig, når jeg kommer hjem og smider uniformen.
Derfor var det også særdeles intimiderende, da mistilliden kom direkte ind i mit hjem i form af et brev fra centralen, underskrevet af selveste formanden.
Lad mig skynde mig at understrege, at det ikke var fra den central, som jeg kører under nu, men fra den central som min tidligere vognmand var tilsluttet.
Jeg ville gerne kunne gengive brevet i sin fulde ordlyd, men da jeg havde svaret på det, smed jeg det ud.
Brevet lød noget i denne stil:
”Peter Petersen, vi har fået oplyst, at du den 2x. juli 201x har pålagt en fastpristur fra Hotel DitOgDat til Kastrup Lufthavn 100 kroner i tillæg. Det ser både hotellet og vi med stor alvor på, og derfor idømmes du en sanktion i form af 14 dages udelukkelse fra hotel- og kontoture fra den og den dato.”

Jeg kunne sagtens huske turen.
Det var en varm søndag eftermiddag, da jeg fik turen, og kørte til det gamle hotel i indre by.
Jeg meldte min ankomst i receptionen, og fik anvist min kunde.
En stor amerikansk mand i midten af fyrrerne, iført det klassiske amerikanske turistoutfit: Lys vindjakke, lærredsbukser og praktiske vandresko.
Med sig havde han en stor mørkegrøn sportstaske, som han insisterede på at bære ud til bilen selv.
Vi satte i gang, og jeg spurgte om han havde været på ferie alene, eller måske på arbejde i Europa?
”Jeg har rejst rundt i Europa de sidste tre uger sammen med min familie, og de rejser videre til Stockholm i morgen,” svarede han.
”Og nu tager du så hjem før dem, fordi du skal passe dit arbejde?” spurgte jeg.
Svaret var nedslående.
”Hvis bare det var det. Jeg har mit eget firma, og mine ansatte passer det fint uden mig, så det er ikke derfor, jeg skal hjem. Men min søn på 23 har været ude for en ulykke på sin motorcykel og er indlagt på hospitalet.”
”Det er jeg ked af at høre. Må jeg spørge, hvordan han har det, jeg mener; siden du rejser hjem?”
”Han har det sådan set fint. Han har slået ryggen, men er ikke i livsfare. Til gengæld ved de ikke, om han slipper helt uden følgeskader, så jeg vil gerne være sammen med ham.”
Det, min kunde gik igennem, må jo være enhver forælders mareridt. At være langt væk fra sit barn, når det er kommet til skade, uanset hvor gammelt barnet er, og uagtet om man kan gøre noget. Så det sagde jeg til ham.
”Lige nøjagtig. Jeg ved jo godt rationelt, at jeg ikke kunne forhindre ham i at komme til skade, men alligevel har jeg dårlig samvittighed over ikke at være der.”
”På en eller anden måde, så er det jo godt, at du har det sådan. Det viser jo at du elsker din søn,” sagde jeg, mens vi sneglede os forbi de mange smukke piger i bikini på Amager Strandvej. Det føltes som en ret stor kontrast til billeder af en hospitalsseng med en lemlæstet ung mand, koblet til maskiner der siger dut.
”Tak, det er pænt af dig at sige, og en måde at anskue det på, som jeg ikke havde tænkt på.”
”Det er jeg glad for at du siger. Hvis man skal løfte det op i et højere perspektiv, så er vores stærke følelser for vores afkom vel en evolutionær fordel, som har medvirket til vores succes her på kloden,” sagde jeg, uden at skænke en tanke, om manden måske var bibeltro kristen, og derfor ikke troede på evolution men på skabelsesberetningen.
Til mit held, var det tilsyneladende ikke tilfældet.
”Ha ha, du har en sjov måde at anskue verden på. Det er altså ikke mange mennesker, som man er sammen i 20 minutter, og hvor man når at snakke om evolutionære fordele,” lo min passager.
Nå ja, det havde jeg glemt. Mange amerikanere er jo umanerligt imødekommende og åbne, men til gengæld også noget overfladiske. Min familie har været vært ved flere middage med amerikanere, og gæsterne bliver næsten altid overraskede over, at vi ikke smalltalker ret meget, men gerne tager fat på substantielle emner temmelig hurtigt.
”Så hvornår er du fremme ved hospitalet?” spurgte jeg.
”Først har jeg en … seks timer vel til New York, og derefter et par timers indenrigsflyvning og en halv times køretur. Hvis man lægger ventetid ind, så vil jeg tro at jeg er ved hans seng om cirka 12 timer.”
”Det er altså til at overskue, og nu har jeg gjort min del, for vi er fremme om et minut,” sagde jeg, mens vi hold for rødt højresvingsbanen ved motorvejsudfletningen.
”Tak, det var en fornøjelse, at tale med dig. Kan jeg give dig drikke penge?”
”Tak, det skal du være velkommen til, du får lige terminalen når vi stopper.”
Da vi holdt stille ved terminal 3, og jeg så, at min kunde var ved at give mig, hvad der svarede til hundrede kroner i drikkepenge, sagde jeg, at det var en meget stort beløb.
”Men det får du altså alligevel, for du har fået mig til grine for første gang i et døgn, og det er mindst hundrede kroner værd,” sagde min kunde.
Vi steg ud samtidigt, og da sportstasken var lagt på en bagagevogn, tog vi afsked med et godt håndtryk og et blik direkte i hinandens øjne. Jeg var ikke upåvirket.

Og karantænen?
Jeg skrev en temmelig knotten mail til centralen, med ord som: Drikkepenge, mistillid og lemfældige sanktioner.
Jeg fik ingen karantæne, men heller intet svar.

By | november 19th, 2015 | SHOW COMMENTS (4)

4 Responses

  1. Steen Petersen says

    Skidt når centralen giver den som lovgivende, dømmende og udøvende og i øvrigt springer rettergangen over.

    Men flot håndteret i bilen!

    • Peter Petersen says

      Hej Steen!

      Tak – og jo, der er meget skidt at sige om visse centraler, men heldigvis også en masse godt.
      Nogle gange virker det bare som om, centralpersonalet aldrig har siddet bag rattet i en hyrevogn.
      Nå nej – det har de jo heller ikke 😉

      Peter

  2. Jacob Hansen says

    Hej.
    Tak for dine sjove og gode indlæg, det er hyggeligt at læse med. Fortsæt endelig, elsker når min reader fortæller der er nye indlæg.
    Hvis det skulle kikse med hyrevogne, så ligger forfatter da lige til højre benet.

    • Peter Petersen says

      Hej Jacob!

      Tak, det glæder mig, at du læser med, og også tak for rosen 🙂

      Peter