Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Jeg slår dig ihjel

InstagramCapture_0fc92638-d534-429f-905c-f10a5fbca8d0

Den unge pige ved siden af mig græder ganske stille. Tårerne trækker streger i den makeup som blev lagt en gang for vel 10-12 timer siden.
”Undskyld, at jeg blev så gal,” siger jeg.
”Det gør ikke noget. Det var jo ikke din skyld,” svarer hun.
Og hun har ret. Det var ikke min skyld.
Vi spoler lige lidt tilbage.
Højst to minutter tilbage.
Til en råkold mandag morgen i begyndelsen af året.
Som så mange andre morgener, har jeg startet min vagt med at hente bilen, og har derefter sat kurs mod et af de livlige distrikter i håb om en givtig tur. Fx til lufthavnen, om end det kan være lidt for tidligt, at havne derude før klokken syv om morgenen. Men nu er er det jo mandag, og så er billedet ofte lidt anderledes.
Da klokken er lidt over fem passerer jeg Kongens Nytorv, og ud for Nyhavn bliver jeg prajet af en ung pige.
Klassisk skandinavisk udseende med langt lyst hår, og resten er det svært at vide noget om, for påklædningen understreger at temperaturen ligger lige omkring frysepunktet.
”Godmorgen,” siger jeg, da den unge pige åbner døren og sætter sig ind på forsædet.
”God morgen, vil du køre mig til Nordvest,” spørger pigen og lyder ikke det fjerneste beruset.
Det er hun heller ikke, selv om hun har været på bar. Hun har nemlig været på arbejde, kan jeg forstå da jeg kommenterer hendes tilstand.
Vi kører ned ad Bredgade i god ro og mag, og jeg glæder mig allerede til en potentielt hyggelig samtale, hvor jeg skal spørge ind til den unge piges uddannelse, og til hendes drømme om livet, fremtiden og kærligheden.
Der er grønt lys henne ved Dronningens Tværgadekrydset, og en lastbil fra en af de store leverandørvirksomheder holder stille for rødt. Jeg blinker til venstre, og begynder at svinge ind over fodgængerovergangen ned ad Dronningens Tværgade.
Pludselig kommer en cyklist susende på venstre side af lastbilen, og jeg tramper alt hvad jeg kan på bremsen. Selvom vi ikke kører mere end formentlig lige omkring 20-25 kilometer i timen, skrider vognen alligevel videre frem og ABS’en er tydeligt aktiveret.
”ARRGGGH! For helvede da. Jeg slår dig kraftstejleme ihjel,” råber jeg.
Heldigvis rammer vi ikke den unge mørkelagte mand på cyklen, men han får sig en alvorlig forskrækkelse, inden han slingrer videre ad Bredgade i retning mod Østerbro.
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet, med min stille grædende passager og min undskyldning.
Jeg sætter bilen i gang igen, og vi fortsætter gennem de meget stille gader.
Den unge pige tager ordet med en meget lille stemme:
”Jeg er ked af, at jeg begyndte at græde, og det har altså overhovedet ikke noget med din måde at køre på.”
”Tak, det er jeg glad for,” svarer jeg.
”Det er fordi min storebror døde i en trafikulykke for snart tre år siden. Lige derinde,” siger hun, og peger på Rigshospitalet som vi netop passerer.
”Han kørte på motorcykel, og så var der en bilist der ikke så sig for, men kørte lige ud foran ham fra en sidevej. Han havde ikke en chance.”
”Åh nej for fanden da, det er jeg virkelig ked af at høre,” svarer jeg, og fortsætter:
”Det er simpelthen noget af det, jeg er allermest bange for. At komme til at slå et andet menneske ihjel.”
”Det kan jeg godt forstå. Jeg hader at køre bil herinde i byen,” lyder det fra passagersædet ved siden af mig.
”Hvad så med at cykle? Altså jeg cykler selv, men efter jeg er begyndt at køre taxa, er jeg blevet en sand spejderdreng i trafikken.”
”Jeg cykler næsten hver dag, men københavnske cyklister er jo syge!” siger min kunde med eftertryk.
Vi er desværre allerede fremme ved en af de ikke specielt spændende gader på det, der hedder Ydre Nørrebro, og den unge pige kan gå op i seng og få nogle timer inden hun skal på universitetet.
Resten af dagen sidder morgenens hændelse i mig, og jeg kører en lille smule mere frygtsomt.
Jeg er bange for at blive for nonchalant, og alt for sikker på at jeg kender alle de skjulte fælder i den københavnske trafik. Bange for at være for optaget af en samtale med en kunde.
Der er mange farlige ting i trafikken, meget at være bange for.
Men rigtig meget af det kan elimineres ved at man fokuserer på det man er i gang med, tager hensyn, og ser sig for.
Også i trafikken.

By | maj 20th, 2016 | LEAVE A COMMENT