Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Domfældelse

Fordomme trives i stor stil, og det er ret praktisk nogle gange. De betyder jo, at man ikke behøver lave alle mellemregningerne hver eneste gang man møder et nyt menneske, men kan fokusere på det der nu er væsentligt i situationen. Det ligger i ordet, at man har fældet en dom på forhånd, og altså afstemmer sine forventninger efter det. Fx når man forventer at en ung mand af anden etnisk overbevisning end den socialdemokratiske ligusterbleghed, med tatoveringer i ansigtet og en frisure taget fra et dårligt afsnit af Star Trek, formentlig ikke er en som man skal begynde at diskutere, endsige skændes med.
Begge parter profiterer umiddelbart af de fordomme, der følger med sådan et udseende.
Den unge mand ved, at han ikke møder modstand ret mange steder, men heller ikke kan forvente åbenhed eller hjælpsomhed. Medmindre han er blandt ligesindede.
Os andre ved, vi skal holde os på afstand.
Så domme afsagt på forhånd, kan altså efter min mening havde deres fulde berettigelse.
Vi er vant til dem, og bruger dem alle sammen.
Jeg selv ikke mindst.
Derfor bliver det også ekstra vanskeligt, når fordommene ikke holder, når dem, man har fordomme om, ikke lever op eller ned til forventningerne.
Der er mange forudindfattede meninger om, hvad man kan forvente af en københavnsk taxachauffør.
Således også en tidlig morgen mens solen var ved stå op.
”Hey mester. Vi skal have noget Viagra og noget coke, og så skal vi kneppe nogle ludere,” sagde den ene af de to yngre mænd, mens de kantede sig ind på bagsædet af taxaen.
De var fulde. Den ene, den mest talende, lyshåret og lang og tynd. Den anden lidt mere trind og med et velvoksent fuldskæg.
Klokken var lidt over 5 om morgenen og det var hverdag på Frederiksberg.
”Øh …,” lød mit umiddelbart lidt lamme svar.
”Er det noget som I tænker at jeg skal være behjælpelig med,” lød min lidt bedre opfølgning.
”Du må sgu da vide det, er det ikke dig, der er taxachauffør,” kom det en smule drillende fra den ene af passagererne.
”Okay, jeg erkender mig skyldig, men jeg har sgu ikke detailviden om hverken det ene eller det andet af det I er ude efter. Eller … jeg ved, hvor der ligger bordeller, og jeg ved i hvilken del af byen sandsynligheden for at kunne løbe kokain er størst, men forlystelsespillerne, dem må jeg sgu melde pas på,” replicerede jeg.
”Hvad fanden, jeg troede sgu da taxachauffører vidste hvor man kan få alt døgnet rundt,” sagde den ene, tydeligvis konsterneret over at jeg ikke levede op til hans forventninger om hvilken viden jeg burde besidde.
Hans kammerat var lidt mere afdæmpet.
”Det er i orden mester. Først skal vi lige have et par bajere her henne på hjørnet, og så kører du os hen til Istedgade. For det er vel der vi skal hen af ikk?” sagde dem mest talende af de to.
”Det lyder fuldstændig rigtigt,” sagde jeg og satte i gang.
Efter at have købt øl, og en vand til chaufføren, kørte vi til de dele af Vesterbro, hvor man vel i grove træk kan få alt, altid.
Ved en af kioskerne blev der fourageret Viagra, og så cruisede vi lidt rundt for af finde en mand at købe coke af. Det lykkedes.
Og så skulle der findes et bordel.
Igen kom min viden delvist til kort. For en ting er, at jeg ved hvor mange af de forskellige bordeller ligger henne, men jeg kender ikke en snus til, hvad de enkelte etablissementer tilbyder.
”Jeg har kørt en del ud til Ålekistevej, er det der I skal ud?” spurgte jeg.
”Nej, fandeme ikke Ålekistevej, det er så fucking dyrt,” sagde den skæggede.
”Hvor skal vi så hen?” sagde den tynde.
”Hvis du bare kører, chauffør, så skal jeg nok sige til,” besluttede fuldskægget og tog styringen.
Og mens de morgentravle arbejdere var på vej ind til deres jobs i byen, og de sidste avisbude løb op i de sidste opgange med de sidste aviser, kørte vi ud mod turens sidste stop.
10 minutter senere holdt vi ude i Sydhavnen i et kvarter befolket af autoværksteder, ophuggere og dækfirmaer. Og altså et bordel.
”Det var skidehyggeligt mester,” sagde den tynde mens han betalte og var rundhåndet med drikkepengene.
”Gu’ var det så, men du skal sgu læse lidt op på stoffet chauffør,” sagde hans kammerat inden de sammen tømte deres ølflasker og gik hen til den skumle dør og ringede på.
Jeg vendte bilen, vi vinkede til hinanden, og jeg satte kursen ind mod byen igen.
Til en lufthavnstur med en yngre mand i et ulasteligt jakkesæt, hvor det første jeg blev mødt af var:
”Nå, det var da dejligt, at det både er en dansk chauffør og at du ikke ryger.”
Fordomme kender ikke til sociale klasser.

By | september 6th, 2013 | SHOW COMMENTS (10)

10 Responses

  1. Helle says

    Tillykke med det nye blog-hjem. Og bogen. Og jeg følger selvfølgelig med

    • Peter Petersen says

      Tak, og så håber jeg at kunne vise mig følgeskabet værdig.

      Peter

  2. Erik says

    Nej, det er nemlig rigtigt. Men i min taxa blir alle behandlet ens. Medmindre de stinker.. 😉

    • Peter Petersen says

      Det tror jeg er helt afgørende i vores fag Erik.
      Hvor kører du henne?

      Peter

      • Erik says

        Esbjerg. Her har jeg kørt i et par måneder. Og kunderne her er simpelthen så rare! 🙂

        • Peter Petersen says

          Esbjerg – kører du så mange off shore-folk?

          Peter

  3. Jonas says

    Spændende, at du nu er blevet “voksen” ;). Følger trofast bloggen og har smidt dig i RSS 🙂

    • Peter Petersen says

      Tak Jonas – håber jeg kan blive ved med at holde dig fanget 🙂

  4. Ali Abbas says

    Haha velskrevet

    • Peter Petersen says

      Tak Ali!
      Jeg prøver 😉

      Peter