Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Det’ mig der står derude …

small

Dette bliver det foreløbigt sidste blogindlæg her.
Jeg har nemlig fået nyt job per 12. september.
Jeg er på gaden den 9., 10. og 11. september for sidste gang.
Fang mig, hvis du kan 🙂
Fire år som taxachauffør blev det til, så måske jeg skal gøre en slags status over, hvad jeg kommer til at savne, og hvad jeg ikke kommer til at savne.


Jeg kommer til at savne:

Kollegerne.
Chauffører og vognmænd som villigt har hjulpet grønskollingen ud over de værste rookie-mistakes, og som uden at blinke har sat alt andet til side for at hjælpe, når jeg var kørt fast i sneen, eller ikke kunne finde ud af anlægget, eller havde haft en lorteoplevelse og havde brug for at snakke.
Eller som bare tog under deres vinger, og lærte mig hvordan man er en ordentlig taxachauffør.
Tak – I ved hvem I er.

Kollegernes røverhistorier.
Da jeg gik på taxaskolen, sagde vores lærer Carlo, at ingen faggruppe lyver og praler mere end taxachauffører. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Jeg kunne fylde en ny bog med, hvad jeg har fået beskrevet af kolossale indtjeninger, fantastiske scoringer og hurtige afklapsninger.
Kun ganske få taler til gengæld om alt for lange vagter, til alt for ringe hyre, eller om ubehagelige kunder af forskellig art. Hyrevognschauffører er i udgangspunktet rullende supermænd.

Kunderne.
At få lejlighed til at tale med folk i alle samfundslag i et lille intimt rum, har været en gave langt ud over, hvad jeg havde troet muligt. Jeg har haft meget tætte snakke om livet, døden, kærligheden og børnene.
Jeg har talt med folk med dyb indsigt i informationsteori, fysik, internationale skatteforhold, politik og design – og alt muligt der imellem.
Nogle gange har jeg været så heldig, at jeg selv har kunnet gøre en forskel i nogle kunders liv.
Måske ved at støtte en smule gennem sorg eller sygdom, eller bare helt banalt har kunnet bære noget, de ikke selv kunne. Eller ved at turde stille spørgsmål. Spørgsmål som man kan tillade sig at stille når man ved, at man med stor sandsynlighed aldrig mere skal ses.

Bilen.
Der ER bare noget ved at køre i en bil til en million kroner.

Jeg kommer IKKE til at savne:

De dårlige kolleger.
Ham der stjæler den kunde, som du er på vej for at hente. Det er noget af det mest frustrerende i hyrevognsbranchen. Det accepterede tyveri fra hinanden.
Eller dem der åbenlyst afviser kunder, fordi turen er for kort eller besværlig, og overlader de dårligere ture til de anstændige chauffører, som kører, når der skal køres.

Kunderne.
Jeg har aldrig i mit liv oplevet at blive så nedladende behandlet, som det er sket i taxaen. Fulde folk er en ting. Det er sprutten der taler, og det kan man tilgive langt hen ad vejen.
De værste er de unge management-konsulenter, som ikke er i stand til at sige hverken goddag eller farvel, eller dårligt kan få sagt en destination, fordi de taler i telefon, men bliver fornærmede over at man ikke automatisk ved, hvor de vil hen. I de tilfælde har min selvbeherskelse været på alvorlig overarbejde i forhold til mit temperament.
Og så er dem der tror, at fordi de har en toppost i sundhedsvæsnet, eller har tjent en masse penge, så ved de faktisk alt om alt der er værd at vide. Eller som minimum i hvert fald langt mere end den småt begavede taxachauffør.

Arbejdstiderne.

Jeg troede, det var løgn, da jeg fik min første ansættelse som taxachauffør. Fem dage om ugen fra klokken 16 til 04. Jeg har også arbejdet seks dage om ugen fra 04 til 16. Nogle gange har jeg kørt vagter på 20 timer, har sovet 4-5 timer, og så nappet 20 mere.
Der er mange, som arbejder lige så meget, også chauffører som jeg kender, og som er godt tilfredse med det. Fælles for den overvejende del af dem er, at de tidligere har været selvstændige, og at de ikke har mindre børn.
Tag ikke fejl. Jeg er ikke ude i korstog om 37-timers arbejdsuge endsige køre/hviletidsregler. Andre mennesker har også 24-timers vagter, men de bliver kompenseret for det med enten frihed eller løn.
Men hyrevognsbranchen er, på trods af at være benhårdt kontrolleret på næsten alle andre områder, totalt ureguleret når det kommer til arbejdsforholdene.

Den usunde konkurrencestruktur.

Mange tror, at der ikke er konkurrence mellem taxaer. Intet kunne være mere forkert. Ikke alene konkurrerer de enkelte chauffører mod hinanden, men de fire selskaber i hovedstadsområdet konkurrerer benhårdt om at kapre de store kunder. Det sker ved at funktionærer på fast løn forhandler rabataftaler hjem, som presser indtjeningen ned ude i vognene, hvor alle jo er provisionslønnede.
Og en ting er, at de store firmaer presser rabat-aftaler igennem, aftaler hvor rabatten kun kan hentes hos ham med rattet i hånden.
Langt værre er det, at også store offentlige instanser indenfor både stat, region og kommune praktiserer det samme grimme løntrykkeri.
Vi afmonterer solidariteten og det rammer altid dem på bunden.

Vi ses derude.
Det er mig der står og vinker efter taxaerne, fordi jeg tror jeg kender chaufføren.

By | august 31st, 2016 | SHOW COMMENTS (14)

14 Responses

  1. Casper says

    Hej Peter!
    Tak for dine mange spændende skriverier. Da jeg for et halvt års tid siden opdagede din blog, måtte jeg bare lige nå at læse et indlæg eller to, inden jeg skulle sove – det blev hver aften til mange indlæg, og i en hel uge mødte jeg træt på arbejde, fordi jeg havde siddet og læst din blog til langt over min sengetid.
    Jeg håber du kaster dig over en ny blog, for du er god til at skrive, og dine skriverier giver ofte stof til eftertanke.
    Tak for nu og held og lykke med dit nye job! 🙂

    Casper

    • Peter Petersen says

      Hej Casper!

      Tak for de venlige ord, og undskyld at jeg har ødelagt din nattesøvn 🙂
      Jeg kan ikke afvise, at der kommer en ny blog, men nu skal jeg lige på plads i det nye job.

      Peter

  2. Kirsten W says

    Det har været en fornøjelse at følge den københavnske hverdag gennem dine indlæg – når man som jeg bor i det store udland, har det været et åndehul at få lov til at køre lidt i taxa i mit gamle kvarter.
    Held og lykke i dit nye job, og jeg håber også at du ikke kan lade være med at blogge….

    • Peter Petersen says

      Hej Kirsten!

      Tak, det har været en fornøjelse at køre rundt med dig – helt uden at vide det 😉

      Peter

  3. Steen Petersen says

    Hej Peter,

    Jeg har med fornøjelse læst din blog.
    Når man kommer fra “noget helt andet” er det godt at se, at andre tænker de samme tanker, oplever de samme fortrædeligheder, har de samme glæder og sorger og ikke forfalder mentalt bare fordi man sidder ved rattet i en hyrevogn.
    Jeg vil savne dine beretninger og de fraværende moraler.
    Selv om jeg ikke kender dig, tror jeg også jeg vil savne dig i trafikken.

    Ærbødigst,

    Steen Petersen
    førstestyrmand
    1-1241

    • Peter Petersen says

      Hej Steen!

      Tak, det lyder som om, at jeg også kommer til at savne dig i trafikken 🙂

      God weekend

      Peter

  4. Birte Oksen Møller says

    Åh…mon ikke du laver en lille Al-Muli-Man Blog???? Når du engang er faldet på plads i dit nye job?? Jeg tror slet ikke du kan lade være med at tænke tanker…og det ville da også være en skam!! Held og lykke med det hele.

    • Peter Petersen says

      Tak – det var sødt af dig Birte 🙂

      Peter

  5. Frank Bendt says

    Kære Peter
    Tillykke med dit nye job
    Læste dit indlæg og nød dine betragtninger om om branchen
    Du have Carlo som køre lære jeg havde ham før Carlo og Carlo er desværre stoppet pga dårligt heldbred:( men han har sagt noget rigtigt til dig ang taxi chauffører min køre lære var Clemme og han sagde uanset hvad folk praler med af indkørsel så bed dem vise trafikbogen 🙂
    Jeg er selv i nyt job efter 24 år i branchen
    Og jeg savner kun samtalerne med kunderne fra alle samfundslag god vind frem over

    • Peter Petersen says

      Kære Frank!

      Øv, det er da skidt med Carlo, han havde altså en god humor, og en rigtig fin måde at håndtere den mangfoldige blanding af mennesker i taxa-universet på.
      Tillykke med det nye job, og ja, de gode, fortrolige samtaler bliver samlet.

      Peter

  6. Lotte says

    Kære Peter.

    Til lykke med dit nye job.
    Jeg håber at de der bliver dine kolleger må få lige så meget glæde af din måde at tilgå verden på, som vi her inde på din taxa-fortælle-side.
    Det har været en stor nydelse at være din læser og jeg vil savne dine fine historier.
    Alt godt har en ende også denne gode side 🙂
    Tak for at du har villet dele din fortælleglæde med mig og de øvrige læsere.
    Tak og pøj pøj med hvad du nu skal beskæftige dig med og i det hele taget med livet.

    de bedste hilsener
    Lotte

    • Peter Petersen says

      Kære Lotte!

      Mange tak, og jeg er glad for du har kunnet lide mine historier.

      Peter

  7. Ivan Naurholm says

    Tak Peter, det har været en fornøjelse både at kemde og følge dig, kan sagtens og uden bæven sige at du vil blive savnet af mange af os “derude”

    • Peter Petersen says

      Tak Ivan – Fornøjelsen har også været på min side 🙂

      Peter