Taxatanker

Mere end blot en køretur …

Cykelfolket

Hvis der er en enkeltstående ting, som i den grad tager fusen på førstegangsturister i København, så er det antallet af cykler. Eller ret beset er det jo antallet af cyklister.
Og det nydelige amerikanske ægtepar i midten af halvtredserne, som jeg samlede op ude på Christianshavn var ingen undtagelse.
Klokken var lidt over 12, jeg havde lige været hjemme og spise frokost. Solen lod de stråler, som den ellers har været nærig med i 2015, bade København i et væld af farver. Sommer i storbyen når det er allerbedst, og indfødte, tilflyttere og turister lod sig besnære af den særlige blanding af provinsmentalitet og storbycoolness som er et af Københavns kendetegn.
”Som du måske kan høre, så kommer vi fra New York, og vi er simpelthen blæst omkuld over alle jeres cykler. Der er jo cykler over det hele,” sagde manden kort efter de havde sat sig ind i vognen, og turen til de nordlige forstæder var indledt.
11863322_10153070576097253_216573632733098387_n[1]
Jeg forklarede, at det de oplevede nu var det rene ingenting, fordi det stadig var ferietid.
”Om et par uger, når alle er tilbage på arbejde, så er der dobbelt så mange.”
”Hvad! Du laver sjov. Det er der da ikke plads til?”
”Nej egentlig ikke, men på en eller anden måde lykkes det alligevel. Det handler også om, at for os er cykler ikke noget vi kun bruger i fritiden til at motionere på, men i høj grad en del af vores hverdagsliv. I en by som København, lærer man at gå, og lige bagefter lærer man at cykle,” sagde jeg med et smil og pegede ind på cykelstien på Bredgade.
Den lille pige med mariehønecykelhjelmen og støttehjul på den lyserøde Winther slingrede noget, men hun var helt klar på vej til at tage en vigtig bid af bylivet.
”Ahhhh – adorable,” lød det fra bagsædet.
Mens turen forsatte nordpå fortsatte samtalen om cyklerne, cyklisterne og med enkelte side- eller knopskud.
”Vi har aldrig før været i en by, der var så grøn, bæredygtig og ren,” sagde kvinden.
”Virkelig? Nu ved jeg jo ikke, hvor I har været henne, men da jeg selv var i Tokyo for et par år siden, slog den by mig som det reneste af det rene.”
”Vi HAR været i Tokyo, og det er rigtigt, at der er meget rent, men det er næsten på en lidt skræmmende måde,” sagde manden.
Det tænkte jeg lidt over, og måtte give ham ret. Japan er jo et fantastisk land med styr på det hele, men næsten også lidt for meget styr på det i virkeligheden. Eller også nåede jeg bare aldrig at se sprækkerne i facaden.
”Det er faktisk vores veninde som anbefalede os at tage til København. Hun var her for et år siden, fordi hun har en idé om man skal ’Copenhagenize’ New York,” fortalte kvinden og bragte mig tilbage i fokus bag rattet.
”Spændende. Hvordan?”
”Vi skal helt klart have cykelstier som noget af det første,” udbrød manden begejstret.
 
Ret hurtigt var det nu kvinden der overtog samtalen, og talte sig varm om dansk møbel- og tøjdesign, vindmøller og solceller.
Jeg blev helt stolt af min by.
Også af cyklisterne, som ellers kan få de fleste andre trafikanter i København til at grave dybt i den store pose med bandeord.
Da jeg satte ægteparret af ved Hellerup Park Hotel, skyndte konen sig ind, der var vist noget med en presserende telefonsamtale, mens manden betalte og blev hængende lidt op ad bilen.
”Ved du hvad det allerbedste ved jeres cykelstier, og de mange cyklister er?” spurgte han mig.
Jeg skulle til at sige en masse om trafiksikkerhed, forurening og folkesundhed, men fornemmede, at han havde noget andet på hjerte.
Ganske rigtigt.
”Nu har vi været her i fire dage, og jeg har aldrig nogensinde set så mange kvinder med så smukke ben, og det må være fordi de cykler hele tiden,” smilede han og synes helt klart, at han delte noget særligt med mig.
Jeg smilede til ham og sagde:
”Nå, du har også opdaget det.”
Vi grinede begge to som et par uvorne skoledrenge i præstens blommetræ, klappede hinanden på de respektive skuldre og tog afsked.
 

 

By | august 7th, 2015 | LEAVE A COMMENT